Din bolig skal afspejle, hvem du er
Dit hjem skal ikke være som taget ud af et boligmagasin. Dit hjem kan sagtens indeholde lækre elementer fra bladene, men det skal mixes sammen med noget, som giver din bolig personlighed. Når I bor flere sammen, skal der indgås kompromisser, da jeres hjem skal kunne indeholde flere personligheder, uden det bliver noget rod.
Fordi den er gammel, behøver den ikke at lade livet
Du har måske nogle gamle figurer eller en gammel plakat af Yoda, som du aldrig kommer til at skille dig af med. Dette forstår vi 100 procent! Vi mener, at du skal hænge plakaten op på væggen, men sammensæt den med noget andet i de samme grønlige nuancer, så der opstår en slags harmoni på væggen. Det lyder måske lidt for vildt, men forsøg dig frem med forskellige plakater og billeder, så du skaber en billedvæg, der afspejler, hvem du er, i stedet for hvad bladene dikterer.
Du kan også nemt finde nogle lækre hylder, hvor du kan sætte bøger til udstilling sammen med nogle figurer eller sætte nogle stearinlys op på hylden. Du skal hele tiden sørge for at opretholde en harmoni mellem, hvornår det bliver for meget, og hvornår det bliver for lidt.
En sofa til enhver smag
I de fleste hjem er sofaen midtpunktet for stuen, og det er her alle – selv gæster – kan koble helt fra. Hvis din sofa er ved at blive slidt, får du her et par råd til, hvilke sofaer der vil passe til dig. Det kommer nemlig helt an på, hvad du bruger din sofa til. Er du til samtalesofaen, hvor det er mest behageligt at sidde i den, så skal du vælge en med høje armlæn, da du så kan få støtte i ryggen, hvis du sidder med benene oppe i sofaen. Eller er du til ”flyderen”, hvor du kan lægge dig på hvilket som helst led i sofaen og stadig ligge helt perfekt igennem en hel film. Vælg her en sofa, som er bred og har lave armlæn, da du her kan bruge det som hovedstøtte.
Sammensæt dit hjem, så du føler dig hjemme
Du kan finde alt til boligenher, hvor du kan finde alt fra en god kvalitetssofa til plakater eller hylder. Skab en rød tråd med det, du allerede har i hjemmet, og sammensæt det med nogle nye nuancer, hvilket vil give dit hjem personlighed. Gør dine merchandise til pynt, så de ikke bare ligger. Så snart de får en funktion i hjemmet, vil de gavne dig mere, og du vil kunne beundre dem hver dag.